Monday, March 03, 2008

Mad Maggie

Milk Snatcher, Iron Lady, det er blevet interessant at læse sider om Baroness Thatcher's influence, Thatcher and Thatcherism, Margaret Thatcher, ...

Bløde bakker

Vi bor i kanten af The Cotswolds, det er ikke helt klart om Witney er inde eller ude, men ingen tvivl om at vi lige uden for døren har noget af det, der gør Cotswolds til et Area of Outstanding Natural Beauty. I dag tog vi igen cykelturen til Minster Lovell Hall og det kommer vi til at gøre mange gange. Det er fantastisk at cykle gennem det idylliske landskab og ved resterne af det gamle gods kan man skrive mange historier om damer i store kjoler, herreværelser, køkkentjans, ...

Saturday, March 01, 2008

En anden verden

Hvilken kollegiedag, den ene søde portner efter den anden, som fortalte hvad vi skulle se. Vi lever højt på et kopieret ægtefælleuniversitetskort, hvilket giver gratis indgang og adgang uden for besøgstid. Nogen portnere byder os mere velkomne end andre. På Oriel College 1326 fik jeg set min første Dining Hall med hele baduljen: flot indgangstrappe, portrætter, træbænke og -borde, højt til loftet og i de hele taget Harry Potter stemning, vi drog videre for at se den spisesal, der har inspireret til Great Hall på Hogwarts, der var dog nul adgang i dag. Christ Church 1546 imponerede alligevel med et storslået indgangsparti og med i det hele taget at være stort. University College 1249 tjaa der var vi ikke så længe. På Jesus College 1571 var vi så heldige at løbe ind i en bekendt, der bød på kaffe i Senior Common Room. Vi sluttede på Exeter College 1314, hvor en gut øvede orgelspil på et malet orgel i en lys, meget indbydende og smuk kollegiekirke, så vi fandt os godt til rette på kirkebænkene og der gik lang tid inden toddlerne var klar til at komme ud i kollegiets baghave, hvor der var bænk på græsset og portneren havde opfordret dem til at løbe det tyndt.

Thursday, February 28, 2008

Hvor man mødes

Vi har set nemo-fisk, slanger, fugle og kaniner på Yarnton Havecenter og fed legeplads på Burford Havecenter. Med vores bette (men højt værdsatte) have er det ikke jagten på roser, der har drevet mig til havecentrene, det er forslag fra mødre om at mødes der - og rigtig nok man føler sig meget velkommen med børn.

Monday, February 25, 2008

Rollright Stones

The Witch:
Seven long strides shalt thou take,
If Long Compton thou can'st see,
King of England thou shalt be.

The King:
Stick Stock Stone,
As King of England I shall be known,

The Witch:
As Long Compton thou canst not see,
King of England thou shalt not be,
Rise up stick and stand still stone,
For King of England thou shalt be none,
Thou and thy men hoar stones shall be,
And myself an eldern tree.

mysteriousbritain.co.uk

Sunday, February 24, 2008

Skjulte haver

Grøn vil man ikke umiddelbart kalde Oxford, men det er den så snart man er kommet bag kollegiernes mure, så er det imponerende, hvad der er af land midt i byen. Parker og skønne haver som lige nu er fulde af erantis, vintergæk, påskelilje og krokus. St John's College (1555) var først helt almindelig at gå ind på, men inde bagerst har de en have at være stolt af. Vi brugte dog mere tid på Trinity College (1554-5), hvor vi vel gemt fandt alletiders picnincsted (efter næsten at være blevet smidt ud fordi toddlerne gik på plænen ved siden af cykelparkeringen). På Balliol College (1263-1268) har de fastansatte deres egen have i haven.

Wednesday, February 20, 2008

Raske drenge

Vasketøjet på snoren var hvidt i morges og da vi kørte nordpå var det gennem et stille landskab, rimfrosten sad tæt. Turen gennem alléen over kvægtremmerne var ekstra smuk i dag. Solen brød frem da vi gik ud mod stalden, som snart skal rumme lam. Vi mugede ud, hver med vores greb indtil drengene stillede deres, kravlede op på grabben og satte sig en to tre ved siden af hinanden med de bakkede marker i baggrunden og et æble i hånden - nu har jeg det smukkeste billede af tre raske drenge, et billede jeg kan sende til min mormor og hun vil sætte pris på det. Jeg var uden kamera i dag ellers var der blevet skudt - også da drikketruget blev indtaget til bil med tre bette chauffører.

Sunday, February 17, 2008

Gemmeleg

 
På kollegierne har jeg ofte lyst at lege gemmeleg, men det gør man ikke, i dag var der til gengæld fuld gang i 1, 2, ... 10 nu kommer jeg, da vi ankom til Minster Lovell Hall. The romantic ruins of this 15th century manor house stand on the banks of the River Windrush in Oxfordshire. An oasis of peace in the midst of the Cotswolds, hidden away from the tourist trail.[1]

Saturday, February 16, 2008

Merton

Vi må til Norge næste gang... Jeg er blevet ret begejstret for at læse norske tekster, selvom det jo egentlig er helt forkert at læse om Oxfords kollegier på norsk. Fredag var vi forbi Magdalen College (1458) Det er et av de rikeste kollegiene, med ressurser estimert til 116 millioner pund i 2003. ... Magdalen regnes som et av de vakreste kollegiene i Oxbridge, og det er også et av de mest besøkte. Det ligger ved elven Cherwell, og har en hjortepark innenfor eiendommen. ... Det firkantede tårnet er et av byens mange landemerker, og det er tradisjon for at kollegiekoret synger fra toppen av tårnet om morgenen på maidagen.[1]

Derefter gik vi til Merton College (1264), som var så indbydende, at vi blev der længe og nød gårdene, haverne og kirken, hvor de var ved at gøre klar til generalprøve på morgensdagens koncert. Vel hjemme kan jeg se at J.R.R. Tolkien har en titel som Merton Professor. [2]

Lige inden lukketid nåede vi et smut i Corpus Christi College, men det kunne være det samme efter oplevelserne ved Merton.

Friday, February 15, 2008

Hvorhen

Nogen vil sikkert sige, at det er fordi jeg er kvinde, men så kender de mig ikke - jeg er en superb co-pilot selv med et dårligt kort. Her i landet koster det dog mere koncentration end ellers, så vores nyindkøbte TomTom er udover et godt stykke legetøj en stor hjælp.