Tuesday, May 27, 2008
Vejret
Er det en joke eller har vi helt misforstået det engelske vejr. Nogen siger at weekenden for tre uger siden var den sommer - og det er i hvert fald efterår i disse dage, regner sort set uafbrudt og er 10 grader varmt. Troede det hed sig 5 grader varmere end i Danmark, men måske der nærmere skal findes en remse lignende den de bruger for sæsonerne i Breckenridge: Late Winter, 4th of July, Early Winter, Winter.
Sunday, May 25, 2008
Otter
Det er efterhånden sjældent at jeg blander kort, men i går blev det til flere runder Das Dogspiel - en slags ludo med makkerpar samt kort i stedet for terning. Et spil der godt kunne gå hen og blive julegave til flere, i første omgang kommer det blot på min ønskeliste.
Aftenen fulgte en dag, hvor vi så vores første rostævne i Oxford. En ren otterdag. Det er imponerende at kollegierne kan stille godt hundrede otterhold. Det er sjovere at være tilskuer, når man kender de kæmpende hold, det mest underholdene er nu at sidde med i båden. Vores picnic var dog alletiders og på en blæsende dag, hvor styrmændene har svært ved at styre uden om kanalens kanter, er det godt at sidde med varmt tøj på og ikke i en våd trikot i en gyngende otter.
Der har vist været rigelig stille her på siden, det kan jo skyldes så meget, men mon ikke en del af grunden er de sure opstød, der mest kommer frem for tiden. Hvorfor skal en konfirmand hentes i limosine? Hvorfor er der så meget bilos i København? Hvorfor steger englænderne bacon til morgenmad? Hvorfor dit og hvorfor dat. De sure opstød er ikke bare en ord, de fylder en del hele dagen og en god ven sagde til mig: prøv lige at tyg på ordet svangerskab.

Monday, May 12, 2008
Purbeck
Vi har tilbragt weekenden i Purbeck, Dorset - og det gør vi gerne igen en anden gang. Der er klart mere at se. Vi camperede tæt på Dancing Ledge, så fredag aften bød på en fantastisk aftentur dertil - og lørdag blev vi nødt til at gå forbi igen. Søndag fandt vi perfekte smutsten i Chapman's Pool.
Wednesday, May 07, 2008
Hvem er i bur
I dag var der gang i den i Siamang-buret i Cotwold Wildlife Park and Gardens. Specielt de to yngste var fulde af krudt, så der blev klatret, hoppet og gynget til den store guldmedalje. Vi stod længe og beundrede abernes evner.
Parken er rigtig fin med zebraer og næsehorn foran det gamle palæ. Krybdyrene bor i klassiske Cotswold huse. Der er en fin legeplads. Der er plæner til picnic og egentlig bare rart - og endnu mere nu i det lune forårsvejr end da vi købte årskort i januar. Bortset fra at nu er de britiske forældre med børn i snor også kommet derud. Et er at bruge en sele ved en trafikeret vej, men jeg har absolut ingen forståelse for børn i snor i en zoologisk have.

Friday, May 02, 2008
Vaccinationsprogrammer
Troede egentlig Lauge var så dækket som muligt, når han nu har fulgt et amerikansk vaccinationsprogram, men briterne giver oveni Meningitis C - ikke at forveksle med Meningitis fra Hib, som både Colorado, UK og DK vaccinerer imod.
Abemusik
Siden januar har vi en gang om ugen været til Monkey Music, jeg er ikke særlig begejstret (måske fordi jeg sammenligner med the queen of kids music Madelyn), men Lauge og alle de andre børn er, så vi forsætter.
Wednesday, April 30, 2008
Børnehave
Til oktober skal Lauge begynde i børnehave og så skal der tilsyneladende søges plads nu. Og hvad får man så for 2500dkr om måneden: 2 dage om ugen fra 8-15. Stedet vi søger om plads virker behageligt, der er en del to-sprogede børn, der er en bette have og lederen virker engageret og stolt af sit fag.
Tuesday, April 29, 2008
Børnefødselsdage
I dag bød på vores første børnefødselsdag på engelsk jord (altså udover vi selvfølgelig fejrede Lauge lige da vi ankom). Det var en alletiders dag - med regn og blæst, men solen valgte at kigge frem på de helt rigtige tidspunkter. Ud fra de børnefødselsdage vi deltog i i Boulder, kan vi ikke rigtig sige noget generelt om amerikanske børnefødselsdage. Hvem ved om vi kommer til at kunne sige noget generelt om engelske. Det bliver nok ikke generelt, at vi bliver transporteret tilbage til bilerne på firehjulet motorcykel med trailer.
Sunday, April 27, 2008
Hemmelige kroge,
monumenter, templer og park. En dag med picnic i Stowe Landscape Garden kan klart anbefales.
Saturday, April 26, 2008
Punt
Det er har småregnet i dag, men vi har knapt bemærket det, for det har bare været en af de der helt perfekte fredage i Oxford. Vi var forbi Wadham College, hvor vi i vores kig i kirken mødte præsten, som klart synes vi skulle tage hele familien med til en evening song - og det er værd at skrive bag øret, at børnene er velkomne der. Kollegiet bød også på et par behagelige haver, som måske engang skal have et gensyn med en medbragt picnic.
Derefter gik turen gennem universitetsparken op mod Summertown og Lady Margaret Hall. Tidligere rent kvindekollegie og det bemærker man, når man ser de mange navne og billeder, det er så uvant med kvindeansigter og -navne i den støvede herreklub verden. Kollegiet er et af de fattigere, så haverne er ikke så strømlinede, men arealet er stort og med flodadgang. Det lidt uglede gav alletiders stemning, nogen spillede kroket, nogen tennis, vi sendte diverse både af pinde, blade, mælkebøtter og bellis på tur ned ad floden - og vinkede til dem der nød godt af kollegiets punt både.

Subscribe to:
Posts (Atom)