Stop og bliv

Af en eller anden grund kom jeg i dag til at tænke på følgende episode, der skete da vi havde været i Boulder i halvanden måned og der var en måned til min termin. I skumringen var jeg på vej syd på ad Broadway og jeg opdager at jeg har parkeringslys og ikke kørelys på, så jeg tænder kørelyset og i samme øjeblik er der blink i bagruden. For ikke at spærre vejen vælger jeg at køre til nærmeste sidevej for at holde ind [dumt], der er åbenbart langt nok hen til at bilen med blink får tilkaldt forstærkning. Jeg afleverer papirer og kørekort. Med mine halvandenhundrede pund hvalfornemmelse sidder rigtigt ukomfortabelt i førersædet, så jeg åbner døren for at stå op [dumt]. Kort tid efter går jeg hæl til tå ti skridt frem drejer rundt og går ti skridt tilbage, for derefter blandt andet at følge fingre med øjnene og at puste i alkometer. Sikkert god underholdning for de forbipasserende at se den højgravide med røde øjne efter vandgymnastikken udføre alkoholtest under skarp observation fra to politibiler.