Wednesday, July 02, 2008

Puzzle

Nu er jeg for anden gang, på den anden side af fuldstændig svangerskabsfladhed, blevet grebet af puslerier, som er gode når trætheden er overvældende, ikke nok til sengen kalder, men nok til at der gerne bare må ligges på langs med den virkelige verden lukket ude. Sidste gang var det Sudoku, der blev løst til den store guldmedalje, denne gang er det Rubik's der bliver vendt og drejet.

Jeg havde min telefonbogsstørrelse vandrejournal med til jordemoder i dag. Der blev skriblet og klistret en del i den. I Boulder mødte jeg på skift de OB'er, der kunne være på vagt under fødslen. Her møder jeg kun den jordemoder, der er tilknyttet vores lægehus. Jeg savner at se forskellige ansigter.

No comments: