Selv vejret er bedre

Vi er jo flyttet og det føles som væsentlig mere end de 17 kilometer det er. Og som langt længere væk end hvor vi boede vores første tre uger i det sydlige Oxford. Der var det mørkt, gråt og temmelig regnfyldt (hvilket såden set er fair nok på disse breddegredder). Jeg så politiet næsten dagligt og et par anholdelser. Den lokale legeplads blev oversvømmet af kloaken. Jeg så opslag om hvad man skulle gøre hvis man fandt en brugt sprøjte. I det hele taget var mit første indtryk af Oxford ikke synderligt positivt.

I Witney smilede boligagenterne og andre ansatte, men når jeg på legepladsen eller til musik prøvede at komme i kontakt med omgivelserne var jeg heldig hvis jeg fik et smil til svar (efter et godt halvt år til musik, kunne jeg dog komme i en smalltalk med en eller flere af de andre). Nu har jeg allerede talt med flere på legepladserne her i det nordlige Oxford end jeg gjorde al tiden i Witney. Jeg har hilst på flere af vores naboer end i det ellers børnevenlige rækkehuskvarter i Witney. Solen skinner ofte og det tegner til otte smukke måneder i Summertown.