Sunday, December 30, 2007

Byens Hotel

Sidder her bag baren på byens hotel, kigger på dem der får morgenbajer, dem der får morgenkaffe og dem der bare kommer og går. Turen herned gik ad mudrede stier, over en komark og markedspladsen. Det bliver vist gentagne gange den næste tid, der skal snuses til byens kommen og gåen, for vores netforbindelse lader vente på sig.

Eller er det nu helt sådan det er... Hvor er dem der drikker morgenbajer? De bestiller alle sammen kaffe! Hvis jeg havde taget cyklen var turen gået over mark og eng, men i bil er det bare gennem et utal af rundkørsler, men det er nu praktisk med bilen, når planen er at storindkøbe bagefter.

Tuesday, December 18, 2007

COUK

Domæneendelsen .co.uk er hyggelig... for ofte kommer de indre billeder forbi en grøn mark med en ko, der siger kuk.

Hvor mange

Mon der er ligeså mange ejendomsmæglere i UK, som der er advokater i USA.

Der er flere

Har nu set en Ergo Baby Carrier og to cykeltrailere (lignede Burleys, så ingen Chariots). Vi falder efterhånden helt godt ind...

Sunday, December 16, 2007

Convenient

Det kan amerikanerne! Et eksempel er: der er altid et wc, når man har brug for det, tilmed et pænt og rent et.

Saturday, December 15, 2007

Brød og ost

Var en halvdyr fornøjelse i Boulder, hvis man da ikke gik efter hvidt toastbrød med gummiost. Her er der udvalg og skorpe og gode priser.

Scenic

Reservationspengene er lagt og når forsikringen er gået i orden, kan vi sætte os i en MPV. Det bliver nok på torsdag, at de halwe drager nordpå med tog og kommer tilbage i en Renault Scenic fra 2004, sølvgrå og med soltag+. Tre år gammel bil, mon det giver færre værkstedsregninger end vi er vant til? Slut med bil fra 1996, de sidste to biler har været til 50.000, denne gang har vi lagt 50% ekstra i kassen - bliver den samlede udgift den samme som på de to sidste?

Saturday, December 08, 2007

22 Campion Way

Så rykker vi i familierækkehuskvarter knap 20 kilometer vest for Oxford! Madley Park i Witney. Der får vi noget hus for pengene, børn i kvarteret og hvad mon mere?

Friday, December 07, 2007

Under bordet?

Knap et døgn efter vi havde sagt ja tak til Old High Street, hedder det sig, at der også er andre interesserede lejere - og det blev tilfældigvis dem, der rendte med kontrakten.

Thursday, December 06, 2007

Ingen kørekort, ingen konto

Inden vi rejste til USA blev vi advaret mod det meget gammeldags amerikanske banksystem, indtil nu vinder det suverænt over det engelske. Der er én bank i byen som, efter nogen breve fra Janus' arbejdsplads, godtog, at vi kom til møde om at åbne en konto hos dem. Vel og mærke en konto vi bare skal bruge til at få indbetalt løn til, betale husleje over og kunne hæve resten (nåjr nej, der er ikke noget resten). Efter en time på kontor med fru bankdame og diverse gravende spørgsmål, fik jeg pænt at vide at min amerikanske kørekort var udløbet, så jeg kunne ikke få en konto i dag. Lauge var glad vi endelig komme ud af det bette lokale. Janus tog et kvarter mere på kontoret og om et par dage modtager han en debitkort med posten.

Tuesday, December 04, 2007

I regn og slud, i sne og frost

De to første dage i Oxford regnede det og vi var jo klar med rengtøj og gummistøvler. Det havde vi åbenbart ikke behøvet, hvis vi ville ligne de lokale. De tager tilsyneladende jakkesættet til al slags vejr. Så kommer vi der med farvede regnjakker og en cykeltrailerklapvogn - og prøver at falde ind. Tabt tabt tabt.

Blåt eller rødt

Ham der den bette amerikaner, han er alstå ikke særlig velkommen, så hvornår rejser I ud af landet med ham igen? Vi havde ikke lige luret, at det ville blive tungt at komme gennem paskontrollen i England, så nu skal det blå amerikanske pas suppleres med et rødt dansk hurtigst muligt.

Zooommm

Storbyen der aldrig stopper og hvor børnene lærer A som i ?, B som i Bagel, C som i Chrysler, ... Det var huff og puff - og mennesker allevejne og hele tiden. Klart et sted der er værd at besøge, men ikke som 2-årig, så vores base var i New Jersey og derfra kunne vi nyde New Yorks skyline - og ikke mindst Atlanten!

Inde i Virginias bjerge

Noget på bagkant, men det var 10 dage uden netforbindelse og det var sundt for mig. I en hytte i Shenandoah Valley, hvor der var smukke efterårsfarver og dagene gik med ture i skoven og bål i pejsen. Det var marker, bløde bjerge, røde trælader... og vi havde det hele for os selv, for turistsæsonen var slut nogen uger før. Alletiders sted at lukke af og tanke op, men på ingen måde et sted at have en hverdag, for derinde i Virginias bjerge bor de religiøse*, de beder og spiser junk og om natten drømmer de om??

*Lige så tungt Gud hang over dalen i Virginia, lige så smukt var han i Boulder.