Hvor man mødes

Vi har set nemo-fisk, slanger, fugle og kaniner på Yarnton Havecenter og fed legeplads på Burford Havecenter. Med vores bette (men højt værdsatte) have er det ikke jagten på roser, der har drevet mig til havecentrene, det er forslag fra mødre om at mødes der - og rigtig nok man føler sig meget velkommen med børn.

Rollright Stones

The Witch:
Seven long strides shalt thou take,
If Long Compton thou can'st see,
King of England thou shalt be.

The King:
Stick Stock Stone,
As King of England I shall be known,

The Witch:
As Long Compton thou canst not see,
King of England thou shalt not be,
Rise up stick and stand still stone,
For King of England thou shalt be none,
Thou and thy men hoar stones shall be,
And myself an eldern tree.

mysteriousbritain.co.uk

Skjulte haver

Grøn vil man ikke umiddelbart kalde Oxford, men det er den så snart man er kommet bag kollegiernes mure, så er det imponerende, hvad der er af land midt i byen. Parker og skønne haver som lige nu er fulde af erantis, vintergæk, påskelilje og krokus. St John's College (1555) var først helt almindelig at gå ind på, men inde bagerst har de en have at være stolt af. Vi brugte dog mere tid på Trinity College (1554-5), hvor vi vel gemt fandt alletiders picnincsted (efter næsten at være blevet smidt ud fordi toddlerne gik på plænen ved siden af cykelparkeringen). På Balliol College (1263-1268) har de fastansatte deres egen have i haven.

Raske drenge

Vasketøjet på snoren var hvidt i morges og da vi kørte nordpå var det gennem et stille landskab, rimfrosten sad tæt. Turen gennem alléen over kvægtremmerne var ekstra smuk i dag. Solen brød frem da vi gik ud mod stalden, som snart skal rumme lam. Vi mugede ud, hver med vores greb indtil drengene stillede deres, kravlede op på grabben og satte sig en to tre ved siden af hinanden med de bakkede marker i baggrunden og et æble i hånden - nu har jeg det smukkeste billede af tre raske drenge, et billede jeg kan sende til min mormor og hun vil sætte pris på det. Jeg var uden kamera i dag ellers var der blevet skudt - også da drikketruget blev indtaget til bil med tre bette chauffører.

Gemmeleg

 

På kollegierne har jeg ofte lyst at lege gemmeleg, men det gør man ikke, i dag var der til gengæld fuld gang i 1, 2, ... 10 nu kommer jeg, da vi ankom til Minster Lovell Hall. The romantic ruins of this 15th century manor house stand on the banks of the River Windrush in Oxfordshire. An oasis of peace in the midst of the Cotswolds, hidden away from the tourist trail.[1]

Merton

Vi må til Norge næste gang... Jeg er blevet ret begejstret for at læse norske tekster, selvom det jo egentlig er helt forkert at læse om Oxfords kollegier på norsk. Fredag var vi forbi Magdalen College (1458) Det er et av de rikeste kollegiene, med ressurser estimert til 116 millioner pund i 2003. ... Magdalen regnes som et av de vakreste kollegiene i Oxbridge, og det er også et av de mest besøkte. Det ligger ved elven Cherwell, og har en hjortepark innenfor eiendommen. ... Det firkantede tårnet er et av byens mange landemerker, og det er tradisjon for at kollegiekoret synger fra toppen av tårnet om morgenen på maidagen.[1]

Derefter gik vi til Merton College (1264), som var så indbydende, at vi blev der længe og nød gårdene, haverne og kirken, hvor de var ved at gøre klar til generalprøve på morgensdagens koncert. Vel hjemme kan jeg se at J.R.R. Tolkien har en titel som Merton Professor. [2]

Lige inden lukketid nåede vi et smut i Corpus Christi College, men det kunne være det samme efter oplevelserne ved Merton.

Hvorhen

Nogen vil sikkert sige, at det er fordi jeg er kvinde, men så kender de mig ikke - jeg er en superb co-pilot selv med et dårligt kort. Her i landet koster det dog mere koncentration end ellers, så vores nyindkøbte TomTom er udover et godt stykke legetøj en stor hjælp.

Se til højre

Det gør jeg stadig, når bilen skal dreje til højre. Men der er ikke meget at se andet end måske et sæt baglygter! Om jeg husker at se til venstre er et godt spørgsmål, men ellers føles kørsel, i den forkerte side i de trange gader og gennem de mange rundkørsler, nu helt normalt.

Britishly

The Swinford Tollbridge, half a mile from Eynsham, was opened in 1769. It's been described as the finest of the many bridges over the Thames - it was built in the golden age of Georgian architecture, when both design, materials and craftsmanship were all very good. [1] Den smalle smukke bro giver hver dag kø og ofte langt før advarselsskiltet om kø ved broen. Broafgiften for en bil er 5p. Hvordan kan det nogensinde dække løn til manden i buret og vedligeholdelsesudgifter af broen eller bare en af delene. Hvad er meningen med at stoppe al trafik for at betale 50 øre? En af broens daglige brugere blogger om det og siger blandt andet: You are one of thousands who sit silently, patiently, Britishly queuing to pay that stupid 5p.

Muldvarpeskud

Et sted hvor både børn og voksne ivrigt rodede i muldvarpeskud (som jo bekendt siger BANG). Det både engelske damer i frakker og høje hæle og dem med røjsere og oilskinsjakker. Cykelturen derud gik forbi mange en Public Footpath og plænen ved North Leigh Roman Villa blev brugt, så vi kommer igen.

Kollegier

Fredag er blevet tour de college dag. Når man går rundt med to-årige, kan man ikke være længe hvert sted for græsset må ikke betrædes. Så må man vel hjemme tage en virtuel tur bag skærmen!


View Larger Map

Vi kom på den rigtige side af trædøren til en sanglærkes øvelokale, dermed blev kirken ved Brasenose College (1509) dagens flotteste. Udskæringerne i kirken ved All Souls College (1438) er sikkert mere imponerende, men der var hegn og turister, så det var mest som en tur på museum, mens Brasenose havde gården fuld af studerende - og vist ikke helt så strenge regler som The Queen's College (1341), hvor vi ingen studerende så, men flere skilte om den rette brug af kappe.

St Edmund Hall (1278) var bette med gravsten rundt om biblioteket. Lincoln College (1427) havde den nydeligste stribede plæne. Hertford College (1740) havde interessante vinduer ved det ene trappeopgang. Ellers var dagens arkitektoniske oplevelse: hovederne på muren når man går ad Queen's Lane (forresten godt sted med toddlers).

Unique to All Souls, all of its members automatically become Fellows, i.e., full members of the College's governing body. It has no undergraduate members.

Sunday Roast

The Sunday roast is a traditional British and Irish main meal served on Sundays (usually in the early afternoon), and consisting of roasted meat together with accompaniments. It is popular throughout Great Britain and Ireland. ... The traditional Sunday roast has been traced back to Yorkshire, England during the Industrial Revolution. It is believed this tradition arose because the meat could be left in the oven to cook before church on a Sunday morning, and it would be ready when the family arrived home at lunchtime. The meal is often comparable to a less grand version of a traditional Christmas dinner in these cultures. ... Many pubs in Britain serving food have a special "Sunday menu" that features a Sunday Roast, usually with a variety of meats available, and this is often cheaper than the normal menu.[1]

New College

Fredag stod to voksne og to 2-årige med lange ører bag en tung dør, den lød så smukt (sangstemmen på den anden side), men indenfor var børnene ikke velkomne. Vi holdt os til de udendørs arealer, pustede McBigger McBetter sæbebobler, sparkede bold og beundrede bygningerne omkring os. Lidt om New College fra deres hjemmeside og wikipedia:

The name of the College sometimes strikes visitors as odd in an institution more than 620 years old... Its official name, College of St Mary, is the same as that of the older Oriel College; hence, it has been referred to as the "New College of St Mary," or simply "New College."

The College's motto, created by William of Wykeham, is 'Manners Makyth Man'. The motto was in many respects fairly revolutionary. Firstly, it was written in English, rather than Latin, which makes it very unusual in Oxford, and is especially revolutionary considering the College's age; even St Catherine's College, founded in 1965, has a Latin motto ("Nova et Vetera": "the new and the old"). Secondly, the motto makes a social statement. While it might initially seem to be suggesting that it is beneficial to have good manners, this does not really capture its full scope. What it really means is that it is not by birth, money, or property that an individual is defined, but in how he (or she) behaves towards other people.