The Farm Nisse is a mythical creature of Scandinavian folklore. The Farm Nisse were believed to take care of a farmer's home and children and protect them from misfortune, in particular at night, when the housefolk were asleep.
The Farm Nisse and his family dwells mainly in barns, stables and stalls, but he also inhabits lofts and attics – so long as they are not too tidy. The Farm Nisse is kind and helpful. He takes care of people and animals all year round. It is very important to be on good terms with the Farm Nisse, otherwise strange incidents can occur on the farm. It is wise to remember the Nisse during Christmas and to put a bowl of porridge for him and his family.
More on http://www.trollshop.net/trolls/nissen/ and http://en.wikipedia.org/wiki/Tomte.
Wednesday, December 01, 2010
Tuesday, November 23, 2010
Wednesday, November 17, 2010
Pictures
Had to make our albums on picasaweb private, please send an email if you would like access to them.
Tuesday, November 16, 2010
Colorfulness of names
Lauge and I have made invitations to Yi Ying, Samantha, Jiamin, Nicole, Xinmeng, Tiya, Rui Qi, Amber, Dora, Zi Xiang, Koo Weng, Ethan, Daniel, Ellen, Mun Jun, Chitru, Shu Yang, Yoshika, Yixuan.
Pouring rain
Jumping mud holes, being soaked, overfilled drains, happy happy boys running, jumping, sliding through the huge amounts of water in Clementi Woods on the the way from Little Skool House to The Stellar.
Monday, November 01, 2010
Big and plentiful
Truly enjoy all the big leaves, seeds and flowers falling to the ground all year round.
Sunday, October 03, 2010
Fællesmail
Sidste fællesmail er dateret efterår 2006, så er det på tide igen? I anledning af at det er første efterår siden uden huset fuld af flyttekasser. Eller er fællesmailen blevet til fortid i mellemtiden, af min alder eller af de sociale tjenester.
På den ene side er det paradis på den anden side det modsatte. Var svaret sidste sommer fra en dansker der 15 år tidligere havde boet en årrække i Japan. Jeg har ingen grundlag for at sammenligne Japan og Singapore (selvom her bor mange japanere og vi har 4 sushi-restauranter 5 minutter væk), men jeg vil vove at påstå at jeg forstår svaret bedre nu.
Her er på den ene side fantastisk og fascinerende. Velfungerende, indbydende, rent og sikkert. Disneyland?!
Her dufter af mad fra alle Asiens lande, her er smækre asiater i lårkorte nederdele, her er kinesere på cykel med avis over hovedet for at dække for regnen, i vores lokale park myldrer det ved højtider med mænd iført taqiyah, børnene er i institutionsuniform fra 18mdr, gadebilledet byder også på sarier, tørklæder, paraplyer for at dække for solen eller det tropiske regnskyld og med englændere som er lettere at komme i tale med end dem i England (men det kan man vist også sige om danskere, som her i øvrigt vrimler med).
Du kan købe alt, men det er ikke oplagt hvor.
Og dog her er næsten ingen økologiske købmænd og man kan også diskutere det økologiske mærke, når det er produceret i New Zealand, pakket i England og sendt til Singapore. Eller når man er på engromarkedet og det eneste sted med aircondition er i den økologiske butik. Her er et par økologiske gårde, men de kunne i den grad lære noget af gårdene i Boulder.
Kvalitet og service er sjældent prioriteret højt.
Her er vist alt i plastiklegetøj med (forfalsket?) eller uden CE-godkendelse. Stormagasinerne følger årstidernes skiften (eller jeg ved stadig ikke hvor jeg skal finde sommertøj). Ellers er højtider (og lysten til vintermad) det eneste andet der gør opmærksom på årets gang. Jo da, træerne blomstrer, taber blade og kaster smukke frø af sig, men de gør det ikke i samlet flok, så selvom der kan være fyldt med efterårsblade kommer der ingen efterårsstorm, mørke og kulde - og et eller andet sted forventer jeg det stadig.
Lauge går i lokal børnehave og med hans leverpostejfarvede hår er han let at finde blandt de 250 sorthårede børn. Lauges engelsklærer spiller guitar, tager døde fisk med i skole, arrangerer vandkamp og vil ikke give lektier for selvom mange af forældrene ønsker det (men hun synes vist alligevel at vi er lige sløve nok til at gå op i bogstaver). Lauges kinesisklærer er han blevet glad for, fordi hun er god til at forklare ting og der er megen leg. Jeg ved ikke så meget om hende, andet end hvad vi fagter os til når vi taler sammen (for jeg ikke nået langt med Mandarin-lydbåndet).
De største smil (eller måske griner de bare af mig) får jeg når jeg kommer cyklende med trailer. Vi bor lidt ude på landet, synes mange i hvert fald. Kan kun se et 20. etagers hus fra hvor vi bor. Til gengæld har vi universitetet lige overfor, to parker i gåafstand og vi kan se hvor øen slutter, hvor containerskibe ligger til og sejler fra.
brinkmann.eftertanke.dk havde får nylig en liste over hvordan fremtidens mennesker vil bedømme nutidens. Jeg havde med det samme et ekstra punkt, hvad vil de tænke om den måde en rig bystat behandler indonesere, phillipinere og sri lankianere og hvor ellers tjenestepigerne kommer fra.
Som taxachaufføren i dag sagde: Livet er så kort, men bliver slet ikke levet her. Det handler om penge, penge, penge og penge. Og det går stærkt her, ikke bare med Formel 1 i weekenden, Ungdoms OL sidste måned og alverdens andre små og store arrangementer. Børnene har travlt og det er ikke med at lege. Vi bor i lejlighed med kæmpe pool i gården og det er ren glæde at hoppe i dagligt og havde regnet med at vi ville møde de lokale børn i vandet, men de er i skole eller til berigelsestimer. Hvis de er i poolen er det ofte med eneunderviser til at forbedre svømmetagene.
Der har lige været midefterårsfestival med månekage, pomelo og laterne i måneskinnet (ikke meget dans, heller ikke til Miss Elliot, hvordan skal man danse og filme samtidig). Det kinesiske nytår i februar var farverigt og larmende. Mon vi kommer på cykelferie i Kina?
På den ene side er det paradis på den anden side det modsatte. Var svaret sidste sommer fra en dansker der 15 år tidligere havde boet en årrække i Japan. Jeg har ingen grundlag for at sammenligne Japan og Singapore (selvom her bor mange japanere og vi har 4 sushi-restauranter 5 minutter væk), men jeg vil vove at påstå at jeg forstår svaret bedre nu.
Her er på den ene side fantastisk og fascinerende. Velfungerende, indbydende, rent og sikkert. Disneyland?!
Her dufter af mad fra alle Asiens lande, her er smækre asiater i lårkorte nederdele, her er kinesere på cykel med avis over hovedet for at dække for regnen, i vores lokale park myldrer det ved højtider med mænd iført taqiyah, børnene er i institutionsuniform fra 18mdr, gadebilledet byder også på sarier, tørklæder, paraplyer for at dække for solen eller det tropiske regnskyld og med englændere som er lettere at komme i tale med end dem i England (men det kan man vist også sige om danskere, som her i øvrigt vrimler med).
Du kan købe alt, men det er ikke oplagt hvor.
Og dog her er næsten ingen økologiske købmænd og man kan også diskutere det økologiske mærke, når det er produceret i New Zealand, pakket i England og sendt til Singapore. Eller når man er på engromarkedet og det eneste sted med aircondition er i den økologiske butik. Her er et par økologiske gårde, men de kunne i den grad lære noget af gårdene i Boulder.
Kvalitet og service er sjældent prioriteret højt.
Her er vist alt i plastiklegetøj med (forfalsket?) eller uden CE-godkendelse. Stormagasinerne følger årstidernes skiften (eller jeg ved stadig ikke hvor jeg skal finde sommertøj). Ellers er højtider (og lysten til vintermad) det eneste andet der gør opmærksom på årets gang. Jo da, træerne blomstrer, taber blade og kaster smukke frø af sig, men de gør det ikke i samlet flok, så selvom der kan være fyldt med efterårsblade kommer der ingen efterårsstorm, mørke og kulde - og et eller andet sted forventer jeg det stadig.
Lauge går i lokal børnehave og med hans leverpostejfarvede hår er han let at finde blandt de 250 sorthårede børn. Lauges engelsklærer spiller guitar, tager døde fisk med i skole, arrangerer vandkamp og vil ikke give lektier for selvom mange af forældrene ønsker det (men hun synes vist alligevel at vi er lige sløve nok til at gå op i bogstaver). Lauges kinesisklærer er han blevet glad for, fordi hun er god til at forklare ting og der er megen leg. Jeg ved ikke så meget om hende, andet end hvad vi fagter os til når vi taler sammen (for jeg ikke nået langt med Mandarin-lydbåndet).
De største smil (eller måske griner de bare af mig) får jeg når jeg kommer cyklende med trailer. Vi bor lidt ude på landet, synes mange i hvert fald. Kan kun se et 20. etagers hus fra hvor vi bor. Til gengæld har vi universitetet lige overfor, to parker i gåafstand og vi kan se hvor øen slutter, hvor containerskibe ligger til og sejler fra.
brinkmann.eftertanke.dk havde får nylig en liste over hvordan fremtidens mennesker vil bedømme nutidens. Jeg havde med det samme et ekstra punkt, hvad vil de tænke om den måde en rig bystat behandler indonesere, phillipinere og sri lankianere og hvor ellers tjenestepigerne kommer fra.
Som taxachaufføren i dag sagde: Livet er så kort, men bliver slet ikke levet her. Det handler om penge, penge, penge og penge. Og det går stærkt her, ikke bare med Formel 1 i weekenden, Ungdoms OL sidste måned og alverdens andre små og store arrangementer. Børnene har travlt og det er ikke med at lege. Vi bor i lejlighed med kæmpe pool i gården og det er ren glæde at hoppe i dagligt og havde regnet med at vi ville møde de lokale børn i vandet, men de er i skole eller til berigelsestimer. Hvis de er i poolen er det ofte med eneunderviser til at forbedre svømmetagene.
Der har lige været midefterårsfestival med månekage, pomelo og laterne i måneskinnet (ikke meget dans, heller ikke til Miss Elliot, hvordan skal man danse og filme samtidig). Det kinesiske nytår i februar var farverigt og larmende. Mon vi kommer på cykelferie i Kina?
Tuesday, August 24, 2010
Saturday, August 21, 2010
JUCY
Had a fantastic holiday in Queensland, Australia. The old, bumpy, noisy van took us to places we will dream of for long. The JUCY vans looked quite good, so will check them next time (will there be a next time, ooh I hope, I´m not done swimming in Australian water falls, nor walking in their gorges).
Wednesday, July 14, 2010
Modern slavery
- Maid in Singapore I'm a 29 yr old Filipina domestic worker in Singapore. I've been here for four years and experienced pain, suffering, loneliness, happiness and joy during this time. This blog is my story, my attempt to describe life here as a foreign worker from my point of view. There are almost 200,000 of us here yet our voices are seldom heard, our opinions seldom counted.
- Maids are Human Beings too In addition to feeling strongly for the rights of foreign domestic workers, she has also been a strong advocate of the rights of house elves.
- A False Necessity: Singapore’s Maid Trade In my gleamingly modern home town of Singapore, trading in women has been refined to a stomach-churningly efficient art.
Subscribe to:
Posts (Atom)