Tuesday, November 13, 2007

Tog til tiden

Uret er gået i stå på Denvers Union Station og gættet er, at det er en 50 år siden det sidst har sagt tik tak. Udover at nogen har været forbi og sætte lysstofrør i lysekronerne og langs bænkerne samt plader for vinduerne under Pullman og Telegraph var det klart en følelse af en rejse tilbage i tiden. Følelsen blev yderligere forstærket af omstændig bagageindlevering og påstigningsprocedure - og de mere end to timers forsinkelse til Chicago og mere end en time til Washington. Banegården i Chicago var mere, som vi kender dem fra Europa. Det samme var den i Washington DC - dog med den bemærkning at det må være verdens flotteste.

Der er bestemt noget over at rejse halvvejs over Amerika i dobbeltdækkertog med spisevogn og på andet ben i kupé med eget toilet og bad.

No comments: