Midsommer

23. juni står der bare H J E M V E med alt for store bogstaver

Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
men den skønneste krans
blir dog din, Sante Hans!
den er bundet af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelser sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder!
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da gå ungdom til dans
på dit bud, Sante Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
Hvert sogn har sin heks og hver by sine trolde,
dem vil vi fra livet ved glædesblus holde;
vi vil fred hertillands,
Sante Hans, Sante Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig blir tvivlende kolde!
Holger Drachmann: Midsommervise (1885)