Saturday, March 01, 2008

En anden verden

Hvilken kollegiedag, den ene søde portner efter den anden, som fortalte hvad vi skulle se. Vi lever højt på et kopieret ægtefælleuniversitetskort, hvilket giver gratis indgang og adgang uden for besøgstid. Nogen portnere byder os mere velkomne end andre. På Oriel College 1326 fik jeg set min første Dining Hall med hele baduljen: flot indgangstrappe, portrætter, træbænke og -borde, højt til loftet og i de hele taget Harry Potter stemning, vi drog videre for at se den spisesal, der har inspireret til Great Hall på Hogwarts, der var dog nul adgang i dag. Christ Church 1546 imponerede alligevel med et storslået indgangsparti og med i det hele taget at være stort. University College 1249 tjaa der var vi ikke så længe. På Jesus College 1571 var vi så heldige at løbe ind i en bekendt, der bød på kaffe i Senior Common Room. Vi sluttede på Exeter College 1314, hvor en gut øvede orgelspil på et malet orgel i en lys, meget indbydende og smuk kollegiekirke, så vi fandt os godt til rette på kirkebænkene og der gik lang tid inden toddlerne var klar til at komme ud i kollegiets baghave, hvor der var bænk på græsset og portneren havde opfordret dem til at løbe det tyndt.

No comments: