Tuesday, June 24, 2008

Rækkehus

Vores lejede rækkehus i Witney er nu igen på markedet. Vi krydser fingre for, at der kommer nye lejere allerede fra starten af august, vi kan nemlig låne et hus i hyggelige Jericho i august og september - og det ville være en fornøjelse at spare et par måneders leje. Men systemet med agenterne her er temmelig ufleksibelt, så forhåbeninger er ikke for høje. De sidder hårdt på lejemarkedet, de snupper 10% af hver måneds husleje, de kræver gebyrer for alt - og de sidder på flotte kontorer og skriver breve om ligegyldige ting på papir af en kvalitet vi andre ville bruge til bryllupsinvitationer. De skal bruge otte dage efter vi er flyttet ud på at gøre huset indflytningsklar til næste hold - og vi overtog på ingen måde et rent hus, så ved ikke hvad de bruger tiden på. Andet end at ejerne af huset i den periode ingen penge tjener.

No comments: